Sitemap
Forside
Få lavet en Sundhedsprofil
Her ligger vi
Kontakt
RYGESTOP MED AKUPUNKTUR/MENTALTRÆNING.


Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Rygning er blandt andet skyld i at over 4000 danskere årligt dør af kræft. Det er 10 gange flere end der dør i trafikken. Rygning er dermed ikke blot sundhedsskadeligt. Det er ufatteligt farligt. 

Rygere bliver ikke syge efter den første pakke cigaretter. Skadevirkningerne viser sig først efter mange års rygning i form af sygdom og død. Den mest kendte følgevirkning af rygning er lungekræft, men rygning er også skyld i forøget risiko for kræft mange andre steder i kroppen.


* Jo mere tobak, jo større risiko
Risikoen for lungekræft afhænger af den tobaksdosis, som personen udsættes for gennem livet, dvs. antal cigaretter røget dagligt, antal år som ryger, tjære- og nikotinindholdet samt inhalationsdybden. Ved et forbrug på 20 cigaretter om dagen er risikoen for lungekræft ti gange højere end hos en aldrig-ryger. 40 cigaretter om dagen øger risikoen mere end 25 gange. Al rygning, også passiv rygning, må i princippet betragtes som kræftfremkaldende.

* Rygning og kræft
Kræft er den sygdom, hvor tobakkens skadevirkninger er klarest dokumenteret. Samlet set forårsager eller medvirker tobaksrygning til hvert tredje kræftdødsfald. En lang række befolkningsundersøgelser dokumenterer, at tobak er den vigtigste kræftfremkaldende faktor i vores omgivelser.

Sammenhængen er bedst dokumenteret for lungekræft, men også for kræft i mange andre organer spiller tobaksrygning en væsentlig rolle. Lungekræft forårsager flere dødsfald end nogen anden kræftform. Prognosen for helbredelse er meget dårlig, og kun ca. 5 procent kan helbredes. Det er kun ca. 10 procent af lungekræftpatienter, der aldrig har røget. I Danmark får 3300 lungekræft om året.

Tobaksrygning øger også kræftrisikoen i bl.a. mund, svælg, strube, spiserør, bryst, urinblære, bugspytkirtel, nyre, mavesæk og livmoderhals. Tobaksrygere, som også drikker meget alkohol, løber en særlig høj risiko for kræft i mund, svælg og spiserør.

* Rygning er skadeligt for helbredet
Det ved alle. Men de færreste kender omfanget. Hver anden ryger dør af sin rygning. Hvert år dør 12.000 danskere af rygning. Rygere rammes ofte i deres bedste alder af lungekræft, ryger-lunger, blodpropper eller hjerne-blødninger. Alt i alt betyder det, at rygere i gennemsnit lever 8 år kortere end resten af befolkningen.

* Skadevirkninger
Vi ved nu, at passiv rygning - eller ufrivillig rygning - øger risikoen for lungekræft med op til 30 %. Passiv rygning er derfor ikke en irriterende men harmløs gene, som ikke-rygerne må finde sig i. Passiv rygning er så sundhedsskadeligt, at ingen bør udsættes for andres røg mod deres vilje. En særlig form for passiv rygning er den forstre udsættes for, hvis moderen er ryger. Hvis du vil vide mere om de helbredsmæssige konsekvenser af passiv rygning skal du læse om:

* Passiv rygning
Passiv rygning giver anledning til problemer på mange arbejdspladser, hvor det forringer både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. En god rygepolitik kan være løsningen.

* Det nytter at holde op
Kræftrisikoen falder gradvis hos mennesker, der holder op med at ryge, og efter en årrække når risikoen ned på samme niveau som hos aldrig-rygere. De skadelige forandringer i lungevævet kan (indtil et vist punkt) gå i sig selv igen, før de udvikles til kræft.

* Kilde: Kræftens Bekæmpelse.
 
Bodyenergy kan hjælpe dig med dit rygestop kontakt os for information. Ca 3 ugers beh med akupunktur og mentaltræning.