Sitemap
Forside
Få lavet en Sundhedsprofil
Her ligger vi
Kontakt
Hvad gør man når sporten gør ondt?
 
 
Man henvender sig til Body Energy. Vi har et meget stort kendskab til hvorledes sportsfolk kommer af med deres smerter og skavanker inden de bliver kroniske.
Vi behandler bl.a. Rasmus Henning som hører til blandt Danmarks bedste triathleter.
Siden sin start som triathlet i januar 1998, har han arbejdet sig op til den absolutte verdenselite.
Han udtaler sig ofte om hvor stor gavn han har af den behandling vi tilbyder.

Der går næsten ikke en dag uden at vi hører om en eller anden sportsstjerne , som er blevet skadet eller endnu ikke er kommet sig over sine skader. Antallet af skader er stigende, bl.a. fordi konkurrencen er hård og sportsudøverne tvinges til det yderste. Hvis sportsudøveren blot forøger sin tid, udholdenhed eller styrke med 0,5% kan det være det afgørende udslag. Presset er stort og kun sjældent får kroppen tid til at komme sig over de uundgåelige småskader. Spørg de fleste toptrænede sportsfolk om deres skavanker og de kan fortælle dig om gamle skader, som nu er blevet kroniske. Akupunktur kan hjælpe med at få ryddet op i disse plager.

Det er ikke let at få en aktiv og konkurrerende sportsudøver til at holde en pause. Derfor er det nødvendigt med en hurtigt virkende behandling og det er her akupunktøren kan være til stor hjælp.

Sports-Akupunktur
Begrebet sportsskader dækker over en lang række led-, sene-, knogle-, muskel- og bindevævs-beskadigelser. Akupunktur er excellent til at fjerne smerter og fremskynde helbredelses-processen. Vi har oplevet at f.eks. en forstuvet ankel er helbredt efter en til to behandlinger.
Ophelingstiden af brækkede knogler kan halveres.
Sports-akupunkturen er ikke kun en behandling af sportsskader, selv om dette er det største emne. Et af målene under udvikling af akupunkturen var at skabe en sund og stærk krop ved at bringe balance, hvor der er ubalance og dette kommer i høj grad sporten til gode.

Med akupunktur kan man styrke immunforsvaret og dermed mindske risikoen for at blive stoppet p.g.a. sygdom. - Det skal nævnes at sportsfolk ofte bliver syge, da de tit går mere end "lige over stregen" for at vinde. Dette belaster det i forvejen hårdt arbejdende immunforsvar, som har travlt med at rydde op efter den store slitage af kroppen.

Doping, for på kunstig måde at forøge sin muskelmasse, styrke og antal af røde blodlegemer, bliver hyppigt omtalt. Stimulering af visse akupunkturpunkter kan, uden doping, forøge antallet af røde blodlegemer samt sætte iltoptagelsen i vejret. Andre kan givekroppen et ekstra pift som gør at man bliver mere oplagt til konkurrencedagen.

Sidst og ikke mindst, sportsfolk kan have de samme lidelser som alle andre mennesker (hold i ryggen, hovedpine osv.). noget som mange lægger sig i sengen med, men som sportsfolk bare skal igennem på den hårde måde.